Glød | Travertin | Lysestage
Glød er en serie af runde lysestager i natursten. Smukke i sig selv, men i særdeleshed også i sammenspil med hinanden. Glød henter sit navn og inspiration fra vinterens særlige palette og solens runde skive.
Gløden i træernes rustgyldne kroner, stearinlyset i vindueskarmen og den aftagende vintersol over heden. Dét er små hverdagsglimt, som vi luner os ved gennem kuldetiden. Dét er nuancerne af varme, fine stunder.
Stagen fås i tre forskellige natursten, der alle bærer på en lun vinterfortælling.
Glød sælges enkeltvis, men stabel og kombiner gerne stager og stentyper for fine farvespil. Eller brug Glød hver for sig. Om det er til vinterbordet, til sofabordet eller til sengebordet, kan designet tilpasses behov.
Derfor er Glød også et smukt samlerobjekt, da stagen kan udbygges, forandres og fornyes.
Find netop den særlige farvekombination, der passer til din vinter.
Dette produkt er lavet af upcyclet natursten, hvilket betyder, at materialet stammer fra skærespild fra en anden produktion.
Levering indenfor 2-5 hverdage.
Glød-stagen er et upcyclet design da den er lavet af skære spild og ansvarligt produceret.
Hos Wabi Sabi Nordic ser vi skønhed og potentialet i de materialer, der ellers kasseres, som følge af skærespild fra naturstensproduktioner. Derfor bestræber vi os på, at så meget materiale som muligt er upcyclet. Vi tilføre derigennem værdi til naturstensresterne, som vi bruger til at skabe smukt interiør i langtidsholdbart design med fokus på detaljen. På den måde passer vi bedre på vores klode og bedre på vores fremtid ved ikke at bruge unødvendige ressourcer. Når vi bruger skærespild fra naturstensproduktioner til at lave et møbel, kan det betyde, at der kun er et begrænset antal af hvert møbel grundet mængden den specifikke natursten.
Skærespildet kommer primært fra Tyrkiet.
Glød-stagen findes i 3 forskellige stentyper:
Marmoren Terra gemmer på en blød, hørfarvet tone brudt af fine, hvide sne-årer.
Travertinen er en naturlig kalksten, som kildevæld har dannet og formet tidsaldre før os.
Siola marmoren er musegrå og kølig som vinterens pendant til de varme noter.
Mit design kan leve med dig længe. Læs derfor venligst Egenskaber og vedligeholdelse.