Hvis du er interesseret i et muligt samarbejde, eller har et projekt hvor vores produkter eller skræddersyede løsninger kunne indgå, er du meget velkommen til at kontakte os.
YO STUDIOS
NATURSTEN SOM GENNEMGÅENDE ELEMENT
Hos YO STUDIOS forenes bevægelsesglæde med inspirerende rammer. Deres bevægelsesstudier byder på alt fra yoga og dans til styrketræning, reformer og cirkeltræning.
Med ønsket om at skabe en rød tråd på tværs af deres studier, rakte YO STUDIOS ud og har fået intergreret WABI SABIs produkter som gennemgående element i indretningen.
Ved at integrere natursten i både møbler og objekter understøttes de rolige og inspirerende rammer, som YO STUDIOS ønsker at skabe - et univers hvor bevægelse, nærvær og æstetik går hånd i hånd. Materialernes levende overflader og varme nuancer tilfører en sanselig ro til rummene og skaber en naturlig balance mellem de rå og bløde elementer i indretningen.
NÅR FUNKTIONALITET & TAKTILITET MØDES
Som en del af samarbejdet har vi udviklet to custommade designs. Med ønsket om et funktionelt centerpiece til omklædningsrummet skabte vi en løsning, der både fungerer som siddeplads og tilfører rummet karakter og tyngde. Den smukke travertinblok skaber en sanselig forankring i rummet og binder indretningen harmonisk sammen - visuelt såvel som funktionelt.
Til loungeområdet har vi desuden designet et serveringsbord i samme materiale og formsprog. Her videreføres den taktile kvalitet og det rolige udtryk, så helheden fremstår sammenhængende på tværs af funktion og brug.








Hos YO STUDIOS er naturstenen vævet ind i indretningen som et roligt og samlende greb på tværs af rummene. På denne måde opstår et sammenhængende univers, hvor funktion og æstetik smelter naturligt sammen.



