Hvis du er interesseret i et muligt samarbejde, eller har et projekt hvor vores produkter eller skræddersyede løsninger kunne indgå, er du meget velkommen til at kontakte os.
LIND DNA
ET ÆSTETISK SAMSPIL PÅ TVÆRS AF MATERIALER OG VÆRDIER
Vi er stolte af vores samarbejde med LIND DNA, som er en dansk designvirksomhed kendt for deres kompromisløse tilgang til bæredygtighed og æstetik. Med udgangspunkt i recycled læder har LIND DNA siden begyndelsen skabt produkter, hvor form, funktion og ansvarlighed går op i en højere enhed.
Da LIND DNA kontaktede os med ønsket om at integrere udvalgte WABI SABI-objekter i deres visuelle univers, var det begyndelsen på et naturligt og meningsfuldt samarbejde. I deres nyeste kampagneskydninger og showroom har de blandt andet gjort brug af vores Havgus og Cosmos-objekter, samt Lago-spisebordet. De er alle udvalgt for deres evne til at komplementere og forstærke det samlede udtryk.

NÅR MATERIALER TALER SAMMEN
Det særlige ved dette samarbejde er sammensmeltningen af forskellige materialer og udtryk. LIND DNAs sans for taktilitet og bæredygtige overflader møder vores fokus på rå æstetik og naturlige former. Resultatet er et visuelt univers, hvor kontraster skaber harmoni og hvor materialerne i fællesskab løfter helhedsoplevelsen.
Produkterne anvendes i dag både i deres showroom, brand kataloger og i shoots, særligt med fokus på deres produkter i hospitality. Her fungerer WABI SABI som visuelle medspillere, der underbygger fortællingen om en stærk designidentitet og fokus på kvalitet.
Samarbejdet med LIND DNA er et stærkt eksempel på, hvordan æstetiske elementer fra forskellige verdener kan spille sammen og skabe nye, inspirerende rammer. Vi deler værdier om kvalitet, ansvarlighed og detaljernes betydning – og det er netop i dette krydsfelt, samarbejdet har fundet sin naturlige styrke.







