Epode | Travertin | Lysestage
Epode til 4 lys er lavet i den smukke kalksten travertin, der leder tankerne hen på en smuk havbund en kold vinterdag, hvor stagen står rå og uprætentiøs i sit udtryk. Den uspartlede travertin med de dybe kløfter og sprækker, lader naturen tale sit eget tydelige sprog. At alle naturlige detaljer er bibeholdt betyder, at hver stage er helt unik.
Årets adventsstage:
Epode er i sig selv ikke julet, og den er designet med et ønske om, at den kan være en fast del af indretningen året rundt. Ved juletid er den dog særlig smuk omsluttet af naturens julepynt. Gran, kogler, mos og grene. Skab din egen lille juledekoration med Epodes rektangulære form og naturlige udtryk som rettesnor.
Epode er en lille serie af tre smukke lysestager i natursten, der tilsammen skaber et dynamisk spil mellem overflader, farver og dimensioner. En smuk treenighed.
Hver stage står dog også smukt for sig selv og er velegnet til vindueskarmen, spisebordet eller hvor end du ønsker lidt lys og varme i din indretning.
2-5 hverdage
Epode er lavet af uspartlet travertin, hvilket giver den et naturligt udseende med forskellige størrelser af huller. Disse karakteristiske åbninger er formet over millioner af år af varme kilder, der har strømmet gennem stenen og gør hver stage helt unik.
Epode kan leve med dig længe. Læs derfor venligst Egenskaber og vedligeholdelse.