Kurv

Din kurv er tom

Fortsæt med at handle

Min historie er nærmere et eventyr

Sådan føles det i hvert fald om morgenen for mig, når jeg sætter mig ved Bølge spisebordet i mit showroom på M. P. Bruuns Gade i hjertet af Aarhus. For det har ikke været en snorlige vej til at kunne rodfæste de skitser, der bliver til netop de designs, der flytter ind hjemme ved dig.

 

Jeg er Stine Rosgaard og jeg er idekvinden bag Wabi Sabi Nordic. Jeg er umådeligt stolt over, at du vil åbne vinduet til min fortælling og følge med på min rejse.

Et husbyggeri blev til livsfilosofi

Igennem to år renoverede jeg et hus i Aarhus fra selve fundamentet. Jeg kalder det Pilehus og her startede min rejse. 

Pilehus er historien om, hvordan fire vægge blev til en oase af finesse, ro og troværdige materialer. Dette ved hjælp af en betragtelig mængde udholdenhed og sved på panden.

Min fortælling starter med byggeriet, fordi Wabi Sabi Nordic blev en del af projektet.

Wabi Sabi: Skønhed i det uperfekte

Wabi sabi er et japansk udtryk og betyder skønhed i det uperfekte. Ambitionerne med Pilehus var store og derfor krævede drømmen en kreativ tilgang til materialer og interiørløsninger. Jeg ville både arbejde i de bedste materialer, gøre det økonomisk overskueligt og samtidig skabe en unik, rød tråd i hele huset.

Det lyder næsten umuligt.

Derfor blev Wabi Sabi Nordic født med en knage en eftermiddag i marts. Jeg havde længe sparet sammen til den skønneste, sandblæste Grigio Bottarga-marmor, der skulle byde gæster velkommen i husets gang. Men så knækkede en stor flise. Og frem for at fortvivle så jeg mulighederne: På en nat var flisen forvandlet til knager.

Min virksomhed var grundlagt.